30. september 2022

Eget hus og en grænsebom i vejen

Lån til et hjem og en grænsebom er i vejen.

Hvordan skaber man enkle rammer for at unge – ja alle aldre, i at de kan finansere til et hus. Hvordan sikrer vi en simpel adgang over grænsen for pendler.

Svaret er ganske radikalt. Fjern begrænsninger hos banker og finanshuse. Finanskriser har sat så mange kæppe i livshjulet, at det er en jungle at skabe en vej til at kunne låne til et hus.
Man skal have været ansat i mange år, være fastansat og må ikke eje for meget og må ikke have for mange midler. Er man nyskilt – glem det. Er man enlig – glem det. Er man i nyt job – glem det. Er man løsarbejdere – glem det. Er man i fast arbejde men fra et andet EU land.. glem det rigtig meget.

Når man går i banken nu om dage, mister man mod og trang til at optage lån. Bankens ansatte må ingenting og kan ingenting. Finanssektoren er af finanstilsyn blevet gjort både døve, blinde og lamme i at
yde låneservice.

Så afskaf da de seje regler i stedet for at indføre nye kludetæpperegler. Der trænger gevaldigt til et rengøringsbesøg i finanstilsynet.

Her et klip fra en bankmedarbejders email svar:

“Som nævnt i vores tidligere dialog er der regler for, hvordan vi skal forholde os til den rådgivning vi giver og jeres boligdrømme kunne desværre ikke indfries i dette henseende.
Tak for det fine citat af Steve Jobs og hvor ville det være skønt, hvis verden var lidt mere loose og ikke så firkantet. I min optik skyldes alle disse regler og rammer manglende tillid mennesker imellem og det er synd for de rammer en masse som godt kan finde ud af det”.

Det samme gør sig gældende for grænsepolitik. Ikke flere kludetæpper tak – åben den grænse og gør den hæderlig & kvalificeret. Og lyt så til selvsamme politi-folk, som siger det som det skal siges. Det er gak gak politik vi fører. For ikke at nævne gode spildte ressourcer.

Ikke flere kludetæppesyning – Der skal radikale tanker til.

Bjarne Lastein
Radikale Venstre folketingskandidat


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN