Jeg holder meget af eventyr og synes, at det er berigende, når henvisninger til de kendte historier bliver brugt i debatten.
Men jeg må indrømme, at jeg finder det lidt mærkværdigt, når Kurt Mosgaard sammenligner min holdning til opbremsningen af VE-anlæg i Viborg Kommune med eventyret om kejserens nye klæder, altså hentyder han til, at jeg ikke ser realistisk på tingene. Jeg mener nærmere, at det er mig, der ser realistisk på tingene ved at standse op og spørge: ”Er det her virkelig den rigtige vej at gå?”
Er det forsvarligt, at små, velfungerende lokalsamfund går i opløsning for at resten af kommunens borgere kan få dækket deres energibehov – og samtidig skaber profit for iværksættere?
For de mennesker, der bliver negativt påvirket, er VE-anlæggene ikke et eventyr, men en bitter virkelighed. Er det ikke snarere de politikere, der uden forbehold bakker op om anlæg, hvor der er stor modstand fra naboer, som lader sig forblænde?
Det er desuden forkert at sige, at jeg ikke er kommer med alternative forslag, for det har jeg allerede gjort. Jeg er nemlig fuldt ud opmærksom på det stigende energiforbrug, og jeg støtter opsætning af solceller – både på kommunale og private tage. Jeg bakker også op om andre VE-anlæg, så længe de opføres i samspil med de berørte borgere, så lokalsamfund ikke bliver ødelagt. Og jeg mener, at det er nødvendigt, at vi også bør satse på at have atomkraft i energimikset.
Jeg er ikke alene om at mene, at vi skal tage os tid til at tænke os om. Jeg læser for tiden ofte om store projekter, der sættes på pause, iværksættere der kæmper med økonomien og desværre også om sager om underbetalt arbejdskraft. Der sker altså en opbremsning i energibranchen, selvom vi egentlig ikke har tid til det, med de klimaforandringer vi står overfor.
Men til trods for tidspresset skal vi tage os den fornødne tid til at finde de rigtige løsninger. Når først anlæggene står der, lastbilerne ruller, og lokalsamfundene er splittede, er der ingen vej tilbage.
Jeg går efter en grøn omstilling, der er baseret på at finde en harmonisk balance mellem alle involverede parter – lokalbefolkningen, landbruget og naturen – hvilket er afgørende for at opnå en bæredygtig udvikling.