25. april 2024

Vivi Altenburg

Mennesket bag billedet

Jeg er gift med Vagn og vi bor i Skjern. Tilsammen har vi 6 voksne børn og to børnebørn. Jeg har mere end 40 års erhvervserfaring. Primært indenfor social og sundhedsområdet i kommuner og region, men også fra det private erhvervsliv, hvor jeg aktuelt også er bestyrelsesformand i en privat virksomhed.

I min fritid nyder jeg den danske natur med gåture og sejlads i vores motorbåd. Jeg er lidt af en handy-woman og nyder at arbejde med renoveringsprojekter hvor man kan se hvor langt man kommer. Sidst men ikke mindst nyder jeg samvær med familie, venner og særligt børnebørnene sammen med brætspil eller alene med en god bog.

Derfor er jeg gået ind i politik

Jeg er gået ind i politik, fordi jeg mener, at min lange erhvervserfaring kan bruges til at konkretisere og forbedre det lovgivende arbejde.

Gennem mange år har jeg oplevet en stigende bureaukratisering i det offentlige. Et eksempel er, at ældreområdet nu har hele 3 forskellige tilsyn, som i høj grad fokuserer på det samme og har skabt en fejlfinderkultur og mistillid til de dygtige ansatte på området.

Jeg mener, at mine mange års erfaring vil være en fordel i arbejdet i Folketinget. Der skal skrues ned for bureaukratiet og mærkelige ting som rammer almindelig mennesker og erhvervslivet. F.eks. forholdsvise store bøder for bagateller, når en fiskekasse ikke må stå nogle få øjeblikke på et auktionsgulv som det har gjort i årevis osv.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN