20. august 2025

Thomas Sand Larsen

Byrådskandidat for Venstre i Randers Kommune. Thomas Sand Larsen arbejder bl.a. for:

📈 Erhverv, jobs/uddannelse
🚦 Sikre skoleveje
🌳 Grøn omstilling
💞 Sundhed og ældre

…og en lang række andre sager bl.a. fællesskaber, kultur, unge, by og land mv.

Din Stemme i byrådet

Jeg er 45 år, født og opvokset i Randers, bor i den nordøstlige del af Randers Kommune sammen med min kone Marianne.
Jeg stiller op som byrådskandidat, fordi jeg brænder for at gøre en forskel dér, hvor vi alle lever vores liv – i hverdagen.

Vi skal have en kommune i økonomisk balance og bruge pengene klogt og med omtanke.

Som medlem af bestyrelsen for Sprogcenter Randers, Social- og Sundhedsskolen samt brugerrådet på Regionshospitalet Randers, følger jeg tæt med i, hvor tingene lykkes – og hvor vi kan gøre det bedre.

Jeg stiller op, fordi jeg vil mere end blot at se til. Jeg vil kæmpe for et Randers med flere jobs, bedre uddannelsesmuligheder og en ældrepleje, hvor menneskelighed vægtes højere end skemaer.

Vi skal skabe flere fællesskaber, foreninger og gode ungemiljøer.
Vi skal investere i både by og land – i virksomheder, grønne løsninger og lokale arbejdspladser.

Når vi styrker den lokale arbejdskraft, styrker vi også fællesskabet og tilknytningen til lokalområdet.

Randers Kommune skal sigte mod at være den mest erhvervsvenlige kommune i landet – og sikre, at erhvervssager behandles så smidigt som overhovedet muligt.

Jeg håber på din støtte og din stemme, så vi sammen kan skabe en kommune med både omtanke, muligheder – og mod til at tænke nyt.

For by og land, stem Thomas Sand Larsen


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN