25. april 2024

Stén Knuth

Gift med Helle, sammen har vi 3 børn, hus, sommerhus og hund.

Bankuddannet, leder af produktionsskolen PH, leder af UU Nordvestsjælland, siddet i byrådet i Slagelse i knapt 20 år, borgmester 2014-2018. Har hele livet været idræts- og foreningsmand i taekwondoen, 4 x dansk mester, Nordisk Mester, bronce ved EM 1992. Landsholdstræner ved OL i Sydney 2000.

Brænder for:

Idræts- og foreningsliv, samt e-sport:

Danmark har et fantastisk mangfoldigt og inkluderende foreningsliv. Det er det, som er med til at binde os sammen som danskere, når vi mødes på tværs af alle skel i den lokale forening.

Desværre oplever stort set alle foreninger og idrætsklubber en masse bøvl og udfordringer, når de prøver at afholde aktivitet, og skabe fællesskab og glæde for os alle. Derfor kæmper jeg også for, at der kommer mindre bøvl og lavere gebyrer for frivillige foreninger.

Jeg ved af egen erfaring, hvilket fantastisk fællesskab foreningen giver. Det være sig idræt, markeder, grundejerforeningen – alt der står forening på. Det er derfor også afgørende, at administrationen fylder mindre, og arbejdet med at skabe fællesskaberne fylder mere.

E-sport fylder i dag utroligt meget. Der findes enorme potentialer, men også udfordringer. Begge dele bør understøttes af et folketing, inden for områderne foreningsliv, uddannelse, forskning og det kommercielle. Det arbejde skal følges til dørs den næste folketingsperiode.

Uddannelse:

Det danske uddannelsessystem er fundamentet for Danmarks fremtid og vores unge mennesker. Uanset ens baggrund skal man have muligheden for at tage en uddannelse af høj faglig kvalitet. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får alle med, og det kræver en differentieret undervisning, hvor vi udfordrer de fagligt stærke og hjælper de mere fagligt udfordret, eller mere praktiske orienterede. Det er sådan, at vi sikrer, at alle vores unge, uanset forudsætninger, får kompetencerne til at kunne forme deres egen fremtid.

Derfor ligger jeg vægt på, at vi har et uddannelsessystem, der sikrer en uddannelse til alle i hele landet. Det kræver, at vi har attraktive og velfungerende uddannelser i hele landet, så hvis man vil blive boende i Slagelse, så skal man have mulighed for det og mulighed for at tage sig en uddannelse.

Vi mener også, at det er vigtigt, at vi sikrer valgfrihed i uddannelsessystemet. Det skal være indrettet, så man kan tage uddannelse mange steder i landet. Vi mener det er vigtig at de unge selv skal have lov til at vælge, hvor man vil tage sin uddannelse. Kommer Venstre til magten vil vi afskaffe Socialdemokratiets tvangsfordeling af unge mennesker. Det rammer heldigvis ikke unge i Slagelse, men det rammer mange steder på Sjælland og i resten af landet. Unge skal have frihed til at vælge, hvor de vil tage deres uddannelse. Vi skal blot sikre, at der er gode uddannelsesmuligheder.

Erhvervspolitik:

Danmark skal være det bedste land i verden at starte og drive virksomhed. Det er vigtigt, at skaber de bedste forudsætninger for de danskere, der ønsker at bidrage til det danske samfund med innovation og vækst. Derfor kæmper jeg sammen med Venstre for gøre det lettere og mere attraktivt at blive selvstændig i Danmark. Det handler om at have de bedste forudsætninger for at drive virksomhed og tiltrække arbejdskraft.

Det står højt på min dagsorden at sikre erhvervsvenlighed både i Slagelse, Vestsjælland og resten af Danmark. Det er gennem et godt erhvervsliv, at vi sikrer vækst og velstand og for alvor kan rykke noget på den grønne dagsorden. Derfor prioriterer jeg også i mit arbejde at besøge vores lokale virksomheder, netop for at høre om ”hvor skoen trykker”, og for at høre hvor vi kan lette bøvl, skatter og afgifter der ikke giver mening.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN