21. november 2024

Søren Wiese

Jeg er gift med Jeanette, vi har 2 børn, Friis på 15 år og Laust på 13 år. Jeg er uddannet agrarøkonom på Næsgaard Agerbrugskole i år 2000, Jeg har været ledere af større landbrug i Sverige og på Samsø. I dag er jeg selvstændig landmand på vores gård Mariesminde, der ligger i Pillemark.
Familierne er kernen i vore samfund, som skal indrettes, så familierne får de
bedst tænkelige muligheder for at give trygge rammer for børns opvækst.
Det er vigtigt, at der er valgmuligheder på Samsø i f.t. børnepasning,
skoletilbud og flere muligheder for ældrepleje – f.eks. friplejehjem.
Potentialet i den grønne omstilling er stort for Samsø, Vi kan bidrage til at løse
nogle af klimaudfordringerne og kan give erhvervslivet nye vækstmuligheder.
Som borgmester vil jeg arbejde for transparente beslutningsprocesser, hvor
der træffes brede aftale, og hvor alle føler, at de har bidraget konstruktivt.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN