18. september 2025

Pernille Sylvest

Mit navn er Pernille Sylvest og jeg er stiller op til Køge Byråd for Socialdemokratiet.
Jeg er nr. 3 på liste A.

Jeg er opvokset i Ejby og har også boet der, mens børnene voksede op. Nu bor jeg i Køge by, og har derfor et godt kendskab til de forskellige interesser, man kan have, uanset om man bor i en mindre by i kommunen, eller om man bor i en større.

Jeg brænder for nærdemokratiet og for vores fælles fremtid, og jeg ønsker at arbejde for et stærkere og mere inkluderende fællesskab og samfund for os alle.

Det er vigtigt at vi prioritere ordentlig og passende velfærd for dem, der har mest brug for det. 

Det betyder, at vi skal sikre kvaliteten i vores dagtilbud, skoler samt i de vigtige trivsels-og sundhedsydelser, vi tilbyder. Det er vigtig fordi alle kommunens borgere har ret til en tryg opvækst, god uddannelse og værdig pleje, uanset hvor man kommer fra og uanset, hvor man bor i kommunen.

Jeg vil også fokusere på en bæredygtig udvikling og grønne initiativer, fordi vores børn og børnebørn fortjener en ren og sund planet. Sammen kan vi skabe flere grønne arbejdspladser og forbedre vores lokale miljø. Her tænker jeg især på håndtering af de store vandmængder, der kommer fra alle retninger.

Endelig vil jeg arbejde for, at alle stemmer bliver hørt i vores kommune. Det er vigtigt, at vi lytter til hinanden og bygger bro mellem forskellige grupper i vores samfund.

Det bliver et tæt valg, så det er vigtigt, at du stemmer personligt.

jeg håber, du vil stemme på mig, Pernille Sylvest, og lad os sammen skabe en kommune, vi kan være stolte af!

Tak for jeres støtte!


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN