18. september 2025

Nora Chmeis

Mit navn er Nora Yasmin Chmeis og jeg læser samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.
Som ung i politik vil jeg være en stemme for dem, der ofte ikke bliver hørt især børn, unge og udsatte.
Jeg kæmper for et grønt, trygt og levende Køge med stærke fællesskaber og plads til alle. For mig handler politik om mennesker og hvordan vi møder hinanden i hverdagen. Det er dér, politik skal gøre en forskel.

Min interesse for at skabe forandring kommer ikke kun fra det politiske arbejde, men også fra de fællesskaber, jeg har været en del af, både gennem mit studie og mine frivillige engagementer. Det har givet mig en stærk tro på, at små handlinger og medmenneskelighed kan føre til stor forandring.
Derfor vil jeg arbejde for bedre velfærd, mere lokal handlekraft og en ambitiøs grøn omstilling.
Med rødder i en familie, der har drevet forretning i byen i snart 30 år, har jeg stor forståelse og respekt for det lokale engagement og opbakningen til byens erhvervsliv.

Jeg vil være med til at skabe et Køge, hvor alle føler sig hjemme, og hvor vi tager ansvar for hinanden og for fremtiden.
Som ung politiker har jeg både modet til at tænke nyt og viljen til at lytte. Jeg mener, at politik har brug for flere unge stemmer ved bordet.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN