24. november 2024

Kirsten Kock

Et mangfoldigt samfund – med medmenneskelighed, tillid og værdighed.
Moral og etik tilbage i politik.

Jeg stiller op som nydansker, uden en lang videregående uddannelse, og uden årtiers erfaring fra politisk arbejde.
Jeg stiller op som det menneske, jeg er. Med de styrker, og de svagheder jeg nu engang har. Den autenticitet giver mig også en integritet, som er grundlag for mit kandidatur.

Med mit kandidatur ønsker jeg at være med til at realisere et mangfoldigt og bæredygtigt samfund. Et samfund hvor der bliver ført politik til gavn for flest mulige borgere, og ikke for magtens skyld.

Hvem er jeg?
Jeg er menneske, ildsjæl, samlevende i et åbent forhold, mor til en voksen søn, nydansker, indfødsretsnørd,  én af initiativtagerne til foreningen Fair Statsborgerskab!, vinterbader og meget mere.
Jeg har 52 års livserfaring, meget på hjertet og kan ikke lade være med at engagere mig.
Du kan læse mere om mig og mit kandidatur på Alternativet – AlleOs.

Hvorfor Alternativet?  
Fordi vi har brug for et parti i det danske folkestyre, der har en anden måde at se demokrati, vækst, arbejdsliv, ansvar og livskvalitet på.  Alternativet har politiske visioner, der beskriver det samfund, vi ønsker, og politiske udspil, som er konkrete forslag, der kan rykke Danmark og verden i en friere, grønnere og mere demokratisk retning.
Læs mere om vores politik.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN