Kari Baklund
Om mig
Jeg har altid haft lyst til at sætte noget i gang, skubbe til noget, starte en fest – eller bare pege i den retning, hvor der ligger store potentialer gemt. Derfor er det et naturligt skridt at række hånden op og melde sig som kandidat. Jeg synes, at Syddjurs Kommune er et fantastisk sted at bo. Jeg synes også, at der er en lang række potentialer, som skal udnyttes endnu bedre! Et par eksempler: Jeg drømmer om en friere, grønnere og vildere Syddjurs Kommune. Jeg ved godt, at vi er underlagt en masse lovgivning, som vi ikke har indflydelse på i vores kommune., men lad os gå til grænserne af de rammer, som findes! Lad os sætte skolerne fri, lad os sætte de ansatte i ældreplejen fri. Lad os i det hele tage skabe så frie rammer som overhovedet muligt for medarbejderne i kommunen! Jeg drømmer om, at kommune og virksomheder går forrest i den grønne omstilling. Tænkt, hvis den næste store tigerspring kom fra en ide født i Syddjurs kommune! Lad de vilde ideer få plads! Vores natur, vores kultur, vores unge skal have højt til loftet. I Syddjurs kommune skal der være plads til at tænke stort. Vi skal ikke administrere – vi skal hjælpe med, at de vilde drømme kan foldes ud her hos os! Det er virkelig vigtigt for en kommune, at medlemmerne i byrådet har visioner for, hvor udviklingen skal bevæge sig hen i kommunen. Det er jo let nok at sidde og administrere sager, men det må ikke tage hele fokus! Visionerne skal bære udviklingen den rigtige vej på en lange bane. Flere kvinder i lokalpolitik – det giver næsten sig selv: Vi kvinder er dårligt repræsenteret i byråd og bestyrelser, og jeg vil gerne arbejde for, at fordelingen bliver mere ligelig. Jeg vil gerne være med til at arbejde for, at Syddjurs Kommune støtter op om en grøn og innovativ erhvervsudvikling. Vi har allerede flere grønne og innovative virksomheder i kommunen, og et spændende vækstlag, som tænker grønt og nyt. Et sundt erhvervsliv betyder lokale arbejdspladser, og jeg vil gerne arbejde for mindre pendlertid og mere familietid. Jeg ønsker, at skolebestyrelserne, skolelederne og lærerne får al den frihed, som de kan få indenfor lovens rammer. Vi skal lade de enkelte skoler tage stilling til, hvordan de gerne vil skabe en meningsfuld skole for områdets børn. Omkring 30% af de unge mellem 15-25 år er ikke i gang med eller har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. Det er et helt vildt tal. Problemet findes ikke kun i Syddjurs Kommune, men jeg drømmer om, at vi bliver den kommune, der knækker koden og får alle unge med. I Syddjurs Kommune oplever vi vækst og tilflytning i syd/øst, imens billedet er et andet i nord/vest. Jeg vil gerne have, at vi får større fokus på de behov, der findes i områderne med stor tilflytning og vækst. Samtidig skal vi være gode til at gribe ideer og mulighederne i de områder, hvor udviklingen er svære at få øje på og bakke op! Jeg er 52 år, selvstændig erhvervsdrivende med virksomhederne Mols Kafferisteri og Skrift & Tale. Mols kafferisteri og Egils Cafe tager en stor del af min tid i sommerperioden, og udenfor sæsonen arbejder jeg (mere) i mit kommunikationsfirma ”Skrift & Tale”. Her skriver jeg bøger – måske har du set bogen 100 hemmelige Oplevelser i Nationalpark Mols Bjerge eller 100 hemmelige oplevelser på Djursland? Jeg løser også kommunikationsopgaver for store og små kunder – og er fast kommunikationspartner hos Business Djursland. Fritid en foregår ude i det fri! Islandske heste har været en del af mit live siden de tidlige teenageår. I dag er jeg så heldig har jeg har en lille flok, og nogle af dem lever under åben himmel i Mols Bjerge. For mig er det dagens højdepunkt at gå i bakkerne og kigge til hestene. Elektronisk musik, Anders Mattesen, Knud Romer, Adam & Noah, Mols Bjerge, Island, økologi, ost, gamle huse, historiske tv-serier, at traske rundt i kaffeplantager og kigge på buskene, at samle mennesker omkring et måltid, R8dio, røverhistorier, laks, et tur til København i ny og næ, kaffe – meget gerne cortado med dobbelt shot, at se et nyfødt føl rejse sig op på marken, min kat Hansi Hinterseer, loppemarkeder, glimt i øjet, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm & Rasmus Bruun, familie, en tur langs vandet, stjerneklare nætter – ja, og jeg kunne blive ved….
JEG DRØMMER OM
MINE MÆRKESAGER
Mere vision & flere kvinder i lokalpolitik
Grøn og innovativ erhvervsudvikling
Slip skolerne fri
Alle unge skal med
Syddjurs i balance
OM MIG
Jeg er vild med
CV
Uddannelse
Erhverv
Tillidshverv
Tidligere tillidshverv:
Medlem af disse Netværk