Jørgen Petersen
Om mig
Jeg er en ægte Køge-dreng, og når jeg siger KØGE, så er det hele Køge Kommune, bl.a. har jeg boet i Herfølge i små 20 år.
jeg er gift (48 år), har to voksne døtre og to skønne børnebørn, der siger de els ker deres morfar (fedterøve).
Har spillet fodbold og håndbold – nu padel med de “gamle legekammerater”, samt selvfølgelig styrketræning, løb og cykel i Køge Kostkoncept.
Jeg startede Lørdags-Avisen i 1981, og efter små 40 år overlod min kone og jeg avisen til andre. Jeg har i små 10 år været formand for Køge Handelsstandsforening, og samtidig været i Formandsskabet i Køge Erhvervsudviklingsråd, og små 20 år i det nu nedlagte Herfølge Erhvervsråd.
Jeg startede og styrede Køge Festuge i de første 5 år, og i dag er jeg formand for FOF Køge Bugt, der dækker Køge, Stevns, Solrød, Greve, Ishøj, Lejre, Roskilde, Egedal og Bornholm. Samtidig sidder jeg i Landsrådet for FOF i Danmark.