Jesper Yde Knudsen
Om mig
Jeg er uddannet biolog og arbejder som gymnasielærer i Rønde, hvor jeg underviser i Biologi, Bioteknologi og Samfundsfag. Jeg har repræsenteret Enhedslisten i Syddjurs Byråd siden 2013. Er næstformand i udvalget for Erhverv og Beskæftigelse og medlem af udvalget for Familie og Institutioner, der tager sig af børn og unge.
Min drivkraft for at beskæftige mig med politik er et stort ønske om mere social retfærdighed, en dyb kærlighed til naturen og den biologiske mangfoldighed, en tro på at øget velfærd er opskriften på fremgang for Danmark og en erkendelse af, at en ambitiøs grøn omstilling er nødvendig for at redde vores planet!