18. september 2025

Jan Nielsen

Jeg hedder Jan Nielsen, jeg er 56 år gammel og stiller op til KV25 for Det Konservative Folkeparti.

Jeg er lærer, Afdelingsleder og SSP-lærer.

Vi vil investere massivt i vores børn og unge. Børn og unge er vores fremtid.

Skolelivet er børnenes første store skridt i tilværelsen mod dannelse som menneske, individ og borger i det moderne samfund. Det er derfor ekstremt vigtigt, at skoler har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte denne opgave – det gælder alt fra de nødvendige økonomiske ressourcer til et handle- og ledelsesrum hvor der er plads til forskellighed.

Den enkelte skole skal have mulighed for at agere frit indenfor et sæt overordnede rammer, så der er spillerum til forskellighed i den daglige drift, undervisning og anvendte metoder, fremfor at skulle passe ind i én fælles administrativt defineret kasse på tværs af alle skoler i kommunen.

Vi skal have fokus på formålet for folkeskolen og ikke gøre den mere kompliceret end den er. Som lærer i folkeskolen, skal vi passe vores eget arbejde. Vi skal ikke også være psykolog, sagsbehandler eller forældre for andres børn.

Gode skoler og institutioner er en bosætningsstrategi – og for os er dette hjerteblod.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN