21. november 2024

Jacob Netteberg

Social liberal. Selvst. erhvervsdrivende og medlem af kommunalbestyrelse i Rudersdal.
Opstillet folketingskandidat for Radikale Venstre i Nordsjælland (Fredensborg / Hørsholm kreds).

Jeg kæmper for lige muligheder, uanset etnicitet, religion, køn, alder eller formue. Danmark lever ikke af olie & guld, men kloge hoveder. Derfor er adgang til uddannelse og frie udfoldelsesmuligheder vores største kapital – om det gælder klimakamp, pandemier, global fattigdom eller økonomisk vækst. Og det er ligegyldig hvad farve, religion, køn eller alder de kloge hoveder har!

Som radikal er jeg optaget af den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft i både det private og det offentlige, lige muligheder for mennesker uanset hudfarve, alder eller køn.
Og som mine personlige mærkesager er jeg optaget af;

  • Børne- og ungepsykiatrien.
    Vi skal have sidestillet psykiatrien med det somatiske område, og flytte visitationen i det specialiserede område til – netop specialisterne. Istedetfor idag, hvor vi spiller post nr. lotto med borgere fordi nogle kommuner har reelle tilbud og støtte til unge mennesker med brug for særlig støtte, mens andre ikke har.
  • Erhvervspolitik.
    Iværksættere hyldes i TV, men faktum er at det er tæt på umuligt at optage en almindeligt huslån som selvstændig erhvervsdrivende hvis ikke man kan fremvise traditionelle lønsedler – uagtet at man har en fuld ordrebog. Ligeledes kan der gøres meget for at kommuner husker at involvere lokale leverandører når opgaver sendes i udbud – det være sig på både konsulentopgaver såvel som produktion. Jeg har arbejdet med iværksætteri som et værktøj i integration blandt unge med anden etnisk baggrund, ligesom jeg arbejder for at flere dagpengemodtagere og mennesker på overførselsindkomst bør inspireres til at afsøge muligheder for at skabe deres eget arbejdsliv.
  • Værdipolitik.
    Radikale er hverken “stram” eller “slap” når det handler om udlændinge eller flygtninge.
    Jeg er optaget af finde rigtige løsninger på virkelige problemer. Et lille land som Danmark har brug for at det internationale samfund har regler og konventioner der forpligter. Så skal vi også selv leve op til disse. Antal af nytilkomne betyder naturligvis noget – men så meget desto mere bør vi tage opgaven med integration af dem der ER i landet så meget mere alvorligt. Beløn dem der uddanner sig, hjælp dem der skal have støtte, og lad os i stedet for udskamning og dobbeltstraf, bør vi møde nye borgere med værktøjer der gør det nemmer for dem at indgå i vores samfund. Lad dem bidrage og lad os sætte pris på dem, når de gør det. Og danskere der har tabt sit hjerte i udlandet skal som minimum have samme rettigheder i deres eget land, som de ville have i ethvert andet EU land.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN