3. december 2024

Inge Messerschmidt

Jeg hedder Inge Messerschmidt. Jeg er 62 år er gift på 23. år med Michael. Jeg har 6 børn – 3 drenge og 3 piger. Den yngste er 20 og den ældste er 41. Jeg er plejemor for min ældste datters 4 børn. Hun blev myrdet af sin kæreste for snart 2 år siden. Det vendte fra det ene øjeblik til det andet fuldstændig om på min hverdag, men jeg nyder hvert et øjeblik med de 4 børn der giver så meget glæde og kærlighed.
Det er 3. gang jeg stiller op til byrådet i Frederikssund. Jeg blev 1. suppleant ved kommunalvalget 2013. Kom i byrådet 1/april 2014 da Pia Adelsteen flyttede til Jylland. Blev genvalgt 2017 og håber på genvalg 16/november.

Jeg bor i stor landvilla i Græse Mølle hvor vi har god plads til alle os 8 der bor sammen. Udover Michael og mig selv, de 4 børnebørn bor 2 af vores drenge her også. Så vi er mange samlet hvilket er meget givende.

Da min yngste afsluttede 9. klasse havde jeg haft børn i folkeskolen uafbrudt i 33 år. Har nu igen 2 i henholdsvis 4. og 7. klasse samt 1 i børnehave og 1 i vuggestue. Så vi er startet forfra som småbørnsfamilie.

Er oprindelig kontoruddannet på rådhuset i Frederikssund hvor jeg var sekretær i hjemmeplejen og senere dagplejen.

Efterfølgende har jeg gjort rent i flere børnehaver her i kommunen gennem næsten 10 år.

Har været selvstændig med egen gårdbutik med tilhørende lysestøberi.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN