Hikmet Altun

For mig handler politik om at efterlade en verden med de bedste muligheder for vores børn.
Jeg tror på, at det bedste samfund for vores børn, er et samfund der kan tilbyde lige muligheder til alle børn om at udnytte deres fulde potentiale.
Det er et samfund, der er stand til at hjælpe alle borgere, uanset om de raske eller syge, rige eller fattige, mørke eller lyse, unge eller gamle.

Det er det ikke i dag.

For at få det samfund, kræver det, at vi er villige til at:

Forbedre vores folkeskole.
Især på specialområdet, som omfatter de børn har særlig behov for hjælp. Udover de åbenlyse gevinster ved tidlige indsatser, så kan vi faktisk ikke være andet bekendt.
Det vil desuden også medvirke til at løfte almenområdet, som desuden også skal kunne rumme og udfordre de særlige talenter, der også er.

Forbedre det offentlige sundhedsvæsen.
De ansatte skal have ordentlige arbejdsvilkår og konkurrencedygtig løn. Især skadestuerne skal tættere på borgerne.

Skattekronerne skal bruges på det offentlige sundhedsvæsen, som hjælper den brede befolkning fremfor på tilskud til det private som færre har adgang til.

Passe bedre på vores miljø.
Vi skal i højere grad tænke bæredygtighed. Stoppe med at overproducere.
Og så skal vi begrænse eller måske helt stoppe brugen af sprøjtegifte, i hvert fald skal vi sikre, at vores børn også kan drikke vandet fra hanen.

Passe bedre på vores ældre.
Vi skylder simpelthen vores ældre et værdigt ældreliv.
Samtidig skal vi holde med at stresse personalet i ældreplejen. De er der, fordi de gerne vil yde omsorg, og det skal de have tid til.

Det er også for dyrt for samfundet at gøre sine medarbejdere syge og stressede, efter man har investeret i at uddanne og oplære dem.

Stoppe med at grave grøfter.
Vi kan nå meget længere, hvis vi trækker i samme retning.
Det koster ingenting at være imødekommende, og det vil give meget bedre integration til gavn for hele samfundet.

Det kræver også, at vi holder op med at sende syge rundt i et dyrt bureaukratisk system, der ikke gavner nogen. Og spilde penge på symbolpolitik som grænsevagter.

Og så kræver det, at vi får:

Tillid til lægerne, når de sætter en diagnose.
Tillid til vores ansatte, når de peger på et problem.
Tillid til læreren, hjemmehælperen, sygeplejersken, pædagogen.
Tillid til forældrene.
Tillid til børnene.
Tillid til hinanden.

Det samfund vil jeg gerne arbejde for.
Derfor er jeg aktiv i politik.