3. december 2024

Gitte Willumsen

Min mand og jeg bor på et lille landsted nordvest for Silkeborg. Sammen har vi tre drenge. Den ældste søn har i sommeren 2022 bestået sin Bachelor på Aarhus Universitet, hvor han læser politik og økonomi. Den mellemste dreng er i januar 2022 blevet udlært som kleinsmed. Den yngste søn er i sommeren 2022 blevet student fra Silkeborg Gymnasium.

Jeg er uddannet lærer, hvor jeg primært har undervist i matematik, fysik og biologi. Jeg har været medlem af Silkeborg Byråd siden 2010, hvor jeg har været formand for skiftende udvalg. Nu er jeg også medlem af Folketinget, hvor jeg er boligordfører, uddannelsesordfører og ungdomsuddannelsesordfører. På den baggrund har jeg sæde i Børne- og UndervisningsudvalgetIndenrigs- og Boligudvalget og Uddannelses- og Forskningsudvalget.

For mig har det altid været vigtigt at møde mennesker med ordentlighed, tillid og respekt – det har jeg taget med i mit politiske arbejde. De værdier har været centrale for mig, og det vil de fortsat være.

 


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN