18. september 2025

Claus Rømer

Claus Rømer, 56 år, bosat i Køge Nord i 29 år. Gift, 2 drenge, men ingen hjemmeboende.
Har været opstilllet 3 gange tidligere, men desværre ikke valgt ind. Dette på trods af, at jeg står for de lokale værdier, og vil kæmpe for de værdier, som kan gøre livet bedre/nemmere for os i Køge generelt, og ikke kun i Køge C, som der er rigeligt at andre politikere som gør.

Bedre skoleforhold. Specielt i de områder, hvor der kommer mange nye tilflyttere. Da mangler der ressourcer til eksisterende skolebygninger, så de kan komme i forsvarlig stand, og kunne håndtere de flere elever, som kommer til.
Bedre parkeringsforhold, både for de handlende i Køge C, men også ved de stationerne, så det bliver nemmere at parkere, og bruge den offentlige trafik.
Kæmpe for vindmøller, men på havet. Det koster mere, enig, men pengene skal investorerne nok få hjem alligevel, det tager bare lidt længere tid. Men det må jo så være med i deres grønne indsats. Vindmølleparken i Vallø SKAL droppes.
Jeg er formand for Lyngens vandværk, formand for Køge Vandråd (alle Køge’s vandværker). Der vil jeg kæmpe for, at alle mindre vandværker skal have lov at bestå, og have muligheden for at få blødgjort vand, evt. via samarbejder på tværs af forsyningsområderne. HOFOR gør også besværligt at få hentet nok rent vand i Køge, men vi må vel være 1. prioritet til vandet i vores egen kommune.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN