Charlotte Bisserup Bechfeldt

Mit navn er Charlotte Bisserup Bechfeldt. Jeg er mor til Valdemar på 1 år, bonusmor til Arthur på 5 år og Oscar på 9 år og gift med Jonas. Derudover har vi ældste arvingen – vores hund Bertil. En Jack Russel Terrier på 14 år. Til dagligt arbejder jeg som chef for Public Affairs i brancheforeningen GTS, hvor jeg blandt andet arbejder med at styrke medlemmernes rammebetingelser.

Udover mit daglige arbejde og mit politiske engagement, sidder jeg også i bestyrelsen for Støt Soldater & Pårørende. I Støt Soldater & Pårørende arbejder vi for at yde professionel støtte til både soldater og civile, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader under udsendelse for den danske stat.

Forklaringen på, hvorfor jeg valgte at engagere mig i netop Støt Soldater & Pårørende, skal findes i min opvækst og baggrund.  Jeg kommer fra det, man vist godt kan kalde en forsvarsfamilie. Både min far, bror og mor har været eller er fortsat i Forsvaret og har alle været udstationeret. Dermed har jeg selv været pårørende til udsendte, og denne indsigt og forståelse giver mening for mig at bruge i mit frivillige arbejde.

Feltrationer har jeg i større grad fået ind med modermælken end politik.  Inden jeg blev valgt som folketingskandidat for Venstre, havde jeg derfor ikke mange drømme om at gå ind i politik. Men verden ændrede sig, og det gjorde mine interesser også. Et presset sundhedsvæsen,  skattekroner vi borgere ikke får nok ud af og mange bureaukratiske krav, som står i vejen for vækst og udvikling. Der var, og er, rigeligt at tage fat på.

Hvor der er vilje, er der vej. Jeg har en grundlæggende tro på, at det bedste for mennesket er frihed og retten til selvbestemmelse. Om det så er friheden til at bestemme over sin egen økonomi eller måde at leve på. Med frihed mener jeg dog også, at der medfølger et ansvar. Et ansvar for, at ens egen levemåde ikke unødigt generer andre, og et ansvar for at tage hensyn og udvise medmenneskelighed overfor de mennesker, som har behov for det.

Når vi taler om vækst og udvikling, så skal det være i hele Danmark. Når vi taler om håndteringen af flygtninge, så skal det være på en saglig måde, men også med en bevidsthed om, at vi er stærkt udfordret. Når vi taler om sikkerhed, så skal vi kunne regne med et stærkt politi, der har tid og ressourcer til at bekæmpe indbrud og kriminalitet. Når vi taler om velfærd – både på sygehuset, i ældreplejen, børnehaven og folkeskolen – så skal vi kunne regne med, at der er tid og overskud til den enkelte.

Jeg tror fuldt og helt på, at vi som land og som samfund får mest udbytte af at fodre den gås, som lægger guldæg. Jeg mener, at vores erhvervsliv er fundamentet for vækst og udvikling i hele samfundet. De udfordringer, vi står over for, blandt andet på det grønne område, er kommet for at blive. Jeg ser danske virksomheder som en del af den konstruktive løsning, men det forudsætter ordentlige rammevilkår.

I øjeblikket har vi en regering, hvor dét at tage en uddannelse eller være erhvervsdrivende nærmest er et fyord. Talenter må ikke dyrkes, men skal i stedet have dårlig samvittighed over egen formåen. Jeg forstår ikke det sorte/hvide billede, som bliver opstillet, og jeg køber ikke ind på præmissen. Intet samfund bliver mere lige af, at de rigeste bliver fattigere – tværtom. Så lad os gøre kagen større, se langsigtet og ud i verdenen fremfor hele tiden at sumpe rundt i egen andedam. Vi kan, og skal, mere end det.

Derfor er der også – mere end måske nogensinde i nyere tid – virkelig brug for stærke liberale stemmer, der kan trække i en anden retning. Jeg er en af de stemmer, og derfor håber jeg også på at få dit kryds.