16 ud af 98 borgmesterposter vil gå til kvinder, og mænd vil igen være i stort flertal i byrådene efter valget i 2021. Det viser ny prognose fra instituttet, som opfordrer partierne til at opstille flere kvinder. På billedet ses Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør, og dermed en af de få kvinder i Danmark med titlen.
Forud for årets kommunalvalg har Institut for Menneskerettigheder undersøgt kønsfordelingen blandt folketingspartiernes foreløbige spidskandidater. Optællingen viser, at vælgerne endnu en gang vil have væsentligt flere mandlige end kvindelige kandidater at stemme på.
Indtil videre er der ingen kvindelige spidskandidater i ni ud af landets 98 kommuner. Samtidig er der i 68 af landets kommuner mindre end 40 procent kvinder blandt spidskandidaterne.
Prognosen viser blandt andet, at der sandsynligvis højst vil være to kvindelige borgmestre mere efter valget i november 2021 sammenlignet med valget i 2017. Her var 14 ud af 98 borgmestre kvinder.
– Vi lever i en tid, hvor der er mere fokus på kønsligestilling end nogensinde før. Alligevel viser vores prognose, at det stadig går alt for langsomt med ligestillingen i kommunalpolitik. Erfaringsmæssigt har de kvinder, der stiller op til byrådene, lige gode chancer for at blive stemt ind. Problemet er, at der opstilles langt færre kvinder end mænd, og det er kun partierne, der kan ændre på den ulighed, siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.