Danmarks Domstoles årsrapport fra 2021 viser, at antallet af sager anlagt ved landets domstole er steget markant, og tilsvarende er ventetiden på behandling af sagerne rekordhøj. Det kalder Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, for så stort et problem, at det kvæler retssikkerheden for danskerne.
Han og Folketingets øvrige retsudvalg har for nylig har været på rundtur hos landets domstole, og efter det står det lysende klart for Preben Bang Henriksen, at nedbringelse af ventetiderne er en bunden opgave for samtlige aktører i retssystemet, anklagere, advokater, dommere og ikke mindst politikerne.
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag peger Preben Bang Henriksen på, at retsplejen trænger til en forenkling, og han lancerer en række forslag til at løse udfordringen. Han mener, der skal flere penge til domstolssystemet, men gør det samtidig klart, at problemerne er så massive, at det ikke blot kan løses ved at tilføre flere penge på finansloven. I stedet mener han, at der skal landes en politisk aftale i stil med politiets og Kriminalforsorgens økonomi.
– Vi har i Danmark sandsynligvis nogle af de bedste domstole i verden. Vi har dygtige og uafhængige dommere, der ikke går på kompromis med retssikkerheden. Langt de fleste, der har været i retten, føler sig derfor rimelig godt behandlet. Dog med en enkelt særdeles væsentlig modifikation: ventetiden.
– En civil sag, eksempelvis en sag om mangler ved et hus, tager i dag i gennemsnit 28 måneder ved Retten i Aarhus, og ankes den til landsretten, kan der lægges mindst yderligere 12-15 måneder til. Det duer bare ikke i et retssamfund, skriver Preben Bang Henriksen.
Til efteråret skal partierne på Christiansborg aftale de nærmere rammer for domstolenes økonomi og virke i de næste fire år, og der er ingen tvivl om, at ventetiden er langt det alvorligste problem i et ellers velfungerende system, lyder det videre i kronikken i Jyllands-Posten.
– Af én eller anden grund synes ingen rigtig at have særlig lyst til at foreslå forenklingsforslag, der sammen med flere midler kan få ventetiden ned. Så på baggrund af godt 43 år i de danske retssale vover jeg pelsen i håb om at andre kommenterer eller endnu bedre, fremkommer med egne forslag.
De 18 forslag:
– Domstolene skal i højere grad selv styre sagernes tidsmæssige prioritering – Folketinget skal ikke prioritere.
– Et indledende mæglingsmøde med dommeren i retten bør være starten på enhver civil sag med sagsomkostningsmæssige konsekvenser, hvis man udebliver.
– Alle forklaringer skal optages og gemmes på lydfiler. I dag optages der, men forklaringerne skal stadig efterfølgende skrives, medmindre retten bestemmer andet.
– Visse enkle afgørelser bør – efter dommerens vurdering – kunne ske på skriftlig grundlag og uden afholdelse af retsmøde.
– Visse retssager – f.eks. visse tilståelsessager, færdselssager mv. – bør efter dommerens afgørelse i højere omfang end i dag kunne behandles via Teams og lignende.
– Straffesager bør i videre omfang kunne behandles, når tiltalte ulovligt udebliver.
– I tilfælde af sygemelding fra tiltalte eller vidner søges sagen – efter dommerens vurdering – i højere omfang end i dag fremmet via Teams og lignende.
– I dag skal straffesager med påstand på fire års fængsel eller mere, med visse undtagelser, behandles som (meget tidskrævende) nævningesager. Grænsen bør forhøjes til seks år.
– Domsmænd skal fremover ikke medvirke ved afgørelser af ren processuel karakter.
– Der indføres frister i straffesager (som i civile sager), således at parterne efter fristen som udgangspunkt ikke kan fremlægge yderligere dokumenter.
– Langt kraftigere konsekvenser i civile sager for den part, der tilfører sagen overflødige dokumenter.
– Kan sagen afsluttes på én dag – eventuelt efter rettens sædvanlige lukketid – bør dette tilstræbes.
– Mindre sager over for psykisk syge bør placeres i specielt regi. Sagerne ender som oftest med, at en igangværende behandlingsdom forlænges.
– Der bør etableres ”specialdomstole”/specialafdelinger for eksempelvis skattesager, økonomiske sager, miljøsager, forvaltningssager m.v. Hos anklagemyndighed og på private advokatkontorer er denne specialisering af resursemæssige grunde for længst erkendt.
– Aldersgrænsen for dommere er i dag som udgangspunkt 70 år. Den foreslås forhøjet i overensstemmelse med den almindelige og ”åndelige” levetidsforlængelse.
– Ved anke skal appellantens advokat et halvt år forud for hovedforhandlingen vedstå anken af hensyn til landsrettens planlægning.
– En bøde på 6.000 kr. kan i dag ankes til landsretten. Tilsvarende gælder en dom i en civil sag, hvor grænsen for anke i dag er 20.000 kr. Grænserne bør sættes op, medmindre byretsdommen er afsagt af en dommerfuldmægtig.
– Behovet og brugen af mentalerklæringer – der er tidkrævende – undersøges nærmere.
Ingen af ovennævnte forslag vil isoleret medføre væsentlig mindre ventetid ved domstolene. Men samlet kan de efter min bedste overbevisning og erfaring betyde dels en væsentlig samlet tidsbesparelse, dels en mere effektiv planlægning af domstolsprocessen end i dag. At nedbringe ventetiden er en bunden opgave for samtlige retssalens aktører, anklagere, advokater, dommere mv. – og ikke mindst for politikerne. Så lad os komme i gang med arbejdet. Forslag udbedes, slutter Preben Bang Henriksen.