Siden den nuværende regering, med støtte fra SF, Enhedslisten og DF, i oktober 2020 indgik aftale om retten til tidlig pension, også kaldt Arne-pensionen, har ordningen været under skarp og langvarig kritik fra flere partier i blå blok.
Den vedvarende kritik får nu beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til igen at gå i brechen for ordningen, denne gang i et længere interview i Berlingske mandag.
– Mange opfatter det som en stor uretfærdighed, at vi på Christiansborg hæver pensionsalderen i forhold til den gennemsnitlige levetid uden at tage højde for, at danskerne har meget forskellige arbejdsliv, lyder det fra Peter Hummelgaard.
Han mener at retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen, som gør det muligt for danskere med et vist antal år på arbejdsmarkedet at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, er essentiel for sammenhængskraften i samfundet.
Konservative og Liberal Alliance går til valg på at afskaffe ordningen om tidlig pension, hvilket har fået Socialdemokratiet til at kalde det næste folketingsvalg en »folkeafstemning« for eller imod Arne-pensionen. Venstre har i to år haft samme holdning, men meldte i sidste uge ud, at man vil ordningen, selv ved et eventuelt regeringsskifte til blå side.
De borgerliges anke er, at tusindvis af potentielt raske danskere kan trække sig fra arbejdsmarkedet før tid, alt imens erhvervslivet skriger på arbejdskraft. De mener, at den eksisterende seniorpension er tilstrækkelig – hvor man kan trække sig tilbage før folkepensionsalderen på det offentliges regning, hvis ens arbejdsevne vurderes som værende nedsat.
Men Regeringen ser ikke de to ordninger som modsætninger, forklarer Peter Hummelgaard til Berlingske.
– En meget lille andel af dem, der overgår til seniorpension, kommer fra beskæftigelse. De er i forvejen ofte syge. En meget stor andel af dem, der aktiverer retten til tidlig pension, kommer direkte fra arbejdsmarkedet, så vi ser ikke de to ordninger som hinandens modsætninger. De skaber tilsammen et tryggere system, siger ministeren.
På spørgsmålet om, hvorfor nedslidning ikke er et adgangskriterium til tidlig pension, siger Peter Hummelgaard:
– Nedslidning er en faktor. Vi har indrettet kriterierne efter de grupper, som har størst tendens til at blive nedslidte. Otte ud af ti i målgruppen til retten til tidlig pension er faglærte eller ufaglærte. Og de grupper, der benytter den mest, er dem, som tager mere smertestillende medicin og har mere nedslidende job, siger beskæftigelsesministeren, og fortsætter:
– Hvis man har været på arbejdsmarkedet i op mod et halvt århundrede, er det rimeligt, at samfundet kvitterer og giver mulighed for en værdig tilbagetrækning.
På et opfølgende spørgsmål undlader Peter Hummelgaard at svare konkret.
Hvorfor er det retfærdigt, at en deltidsansat kontormedarbejder med 42 år på arbejdsmarkedet kan få tidlig pension, mens en murer med 39 år på arbejdsmarkedet ikke kan?
Hertil svarer beskæftigelsesministeren:
– Ydelsen svarer til folkepension plus et tillæg, og den har aldrig været tænkt som mere end det. Det er, fordi man skal have et vist behov for at være motiveret til at benytte sig af den. Langt de fleste med et godt helbred vil gerne fortsætte så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Heldigvis. Vi gør meget for at motivere folk, der gerne vil arbejde efter folkepensionsalderen, til at blive ved.
Læs hele interviewet i Berlingske her.
Af: Jan Hagsholm, redaktør, Debatsiderne.