Han er de senere år blevet kendt som juraeksperten, der på TV, radio og i landets aviser, flittigt er blevet spurgt til råds, når det eksempelvis har handlet om FE sagen, rigsretsagen mod Inger Støjberg og senest ikke mindst om de mange aspekter i Minksagen.
Nu tager han en pause fra medierne, når han den 1. september tiltræder som konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Men inden han forsvinder helt fra rampelyset ønsker Frederik Waage at sætte midlertidigt punktum ved minksagen, som han har fulgt tæt siden november 2020, da statsminister Mette Frederiksen (S) beordrede alle mink slået ned.
I et stort interview med Berlingske i dag fortæller Frederik Waage nu om sine konklusioner i minksagen samt om grundlæggende rettigheder, der i disse år er udsat for et stort pres.
I minksagen, som ofte omtales som minkskandalen, har Frederik Waage gennem hele forløbet været meget kritisk over for regeringens og dermed også statsminister Mette Frederiksens håndtering. I april 2022 langede han i medierne kraftigt ud efter Mette Frederiksen, som han ikke mente kunne tørre ansvaret af på daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).
– Når statsministeren siger, at hun sidder for bordenden og er ansvarlig, så er hun medansvarlig for beslutningen. Så kan det godt være, at nogle er mere ansvarlige end andre, men paragraf 4 (I ministeransvarlighedsloven, red.) understreger, at alle ministre kan blive ansvarlige, når de er med til beslutningen. Det er helt entydigt, at statsministeren kan være medansvarlig, hvis der er handlet ansvarspådragende, sagde Waage dengang til Berlingske.
Siden Minkkommissionen afleverede sin rapport 30. juni, har størstedelen af debatten i dansk politik handlet om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksens håndtering af minksagen skal have juridiske konsekvenser.
Sagen har afsløret mange svigt, mener han, og han forstår stadig på ingen måde, hvordan så mange embedsmænd kunne være klar over den manglende hjemmel til at slå millioner af mink ihjel, uden at den viden nåede øverste niveau i Statsministeriet.
Provokerende retorik fra statsministren
– Jo stærkere et indgreb, man foretager, jo stærkere skal hjemlen være, siger han og pointerer, at det ikke, som statsministeren udlægger det, var et spørgsmål om en »hjemmelsudfordring«.
– Som juraprofessor må jeg sige, at jeg fortsat finder statsministerens retorik provokerende, når hun taler om, at der var en »udfordring« med hjemlen. For »udfordringen« var som bekendt, at hun handlede ulovligt.
Statsministeren har siden understreget, at de danske mink også var blevet aflivet, selvom hun havde inddraget Folketinget i beslutningen. Men den pointe køber Frederik Waage ikke.
– Det er ikke så enkelt, som statsministeren gør det til i sit forsvar. Resultatet var ikke nødvendigvis blevet det samme. Når statsministeren siger det, så udelader hun, at Grundloven foreskriver en grundig behandling af lovforslag, hvilket kunne have skabt debat om beslutningsgrundlaget. Og måske også en reel chance for, at minkerhvervet var blevet skånet.
Waage: Nedlæg Koordinationsudvalget
Frederik Waage har retsstaten og kontrollen med forvaltningen som sine primære forskningsområder. Han mener, at der i regeringen – ovenpå minkskandalen – bør foregå en selvransagelse, der bør føre til en anden kultur. Den kultur bør som minimum medføre to ting:
For det første anbefaler han, at regeringen nedlægger det såkaldte Koordinationsudvalg, hvor den skæbnesvangre beslutning om at aflive alle mink blev truffet.
– Koordinationsudvalget bør lukkes i sin nuværende form, og der bør indføres en ny model med en form for juridisk sikkerhedsnet, når det gælder udvalgets store og indgribende beslutninger. Jeg kunne godt se en model for mig, hvor Justitsministeriet sammen med fagministerierne tjekker lovligheden af alle større regeringsbeslutninger. De gør noget lignende i dag med lovforslag, siger Frederik Waage.
For det andet anbefaler Waage, at der nedsættes et udvalg, som skal fokusere på, om de nuværende kontrolinstanser fungerer godt nok i deres tilsyn med ministerierne.
I den forbindelse anbefaler Waage blandt andet en styrkelse af Folketingets Ombudsmand. For med de nuværende regler vil Ombudsmanden ofte være afskåret fra at behandle politiske sager, hvor Folketinget har tilkendegivet sin opfattelse.
– Man bør derfor overveje at ændre Ombudsmandsloven og lade Ombudsmanden føre et mere generelt tilsyn med, hvad der foregår I ministerierne, lyder det fra juraprofessoren.
Af: Jan Hagsholm, redaktør, Debatsiderne.