Af Frederik Glerup Christensen, tidligere spidskandidat for Alternativet Randers
Mens antallet af coronasmittede er stigende i Danmark, og det samlede antal døde af/med Corona nu er oversteget 5 millioner mennesker, er spreder SF i Randers Kommunes kandidat Mikkel Maagaard stadig usandheder, misinformation og frygt om vaccinerne. Vaccinerne er vores stærkeste våben mod udbrydelsen af endnu en coronabølge – og derfor er SF-kandidatens udgydelser stærkt problematiske for folkesundheden!
SF Randers’ top er tidligere blevet gjort opmærksomme på det store problem. Og selvom partiet påstår ikke at være enige med kandidatens spredning af frygt, får kandidatens misinformation på diverse sociale medier ingen konsekvenser overhovedet. Man kan derfor efterhånden spørge sig selv, om SF Randers er en trussel mod folkesundheden!
Jeg mener ikke, at man kan tage er politisk parti seriøst, hvis dets kandidater aktivt modarbejder og spreder misinformation og frygt om coronavaccinen. Hvad mener du?