Når borgerne går til stemmeurnerne ved det kommende kommunalvalg, har kommunens indsats på klimaområdet indflydelse på, hvor krydset sættes. Det viser en ny undersøgelse gennemført af KMD Analyse.
Analysen er gennemført blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere, som blandt andet er blevet spurgt om, i hvor høj grad de ønsker at FN’s 17 Verdensmål bliver et tema i den kommunale valgkamp. Her har kommunernes klimaindsats høj prioritet.
Rapporten er udgivet som et bidrag til debatten om bæredygtighed i Danmark. Formålet er at yde et analytisk bidrag til diskussionen om, hvilken rolle de danske kommuner spiller i den bæredygtige udvikling, og hvilken plads FN’s Verdensmål kan have i dette arbejde – både generelt og i lyset af det forestående kommunalvalg i november 2021 (KV21). Fokus for analysen er kommunernes arbejde med bæredygtig udvikling, kommunernes arbejde med FN’s Verdensmål og borgernes engagement i kommunernes arbejde med bæredygtig udvikling.