Der er ét sted, hvor den politiske- og samfundsmæssige samtale næsten ikke har udviklet sig de sidste 25 år.
Udlændingedebatten lyder idag på samme måde, som den gjorde for 25 år siden.
Dengang som nu, drejer den politiske samtale sig om, at være mest kontante og barske i udmeldingen. Jeg ser, at udlændingedebatten bliver sammenblandet med rets-, indvandrings-, social- og integrationspolitikken selvom det ofte er forskellige ting.
Udlændigedebatten handler om, hvordan vi ønsker at håndterer de mennesker, som kommer hertil fra konflikter og naturkatastrofer.
Den handler om, at tage imod mennesker på en ordentlig måde og behandle deres sag, så de hurtigt får vished for deres fremtid. Vi skal ikke give opholdstilladelse til hvem som helst. Vi skal give til de rette.
At få et dansk pas og fast opholdstilladelse i Danmark er en gave. Vi har et fantastisk land og et enestående velfærdssamfund, som mange vil kunne bidrage til og selv få en masse ud af. Man kan finde en levevej, man kan finde sikkerhed for sig selv og sin familie, man kan finde arbejde, en identitet, anerkendelse, fritidsaktiviteter og meget, meget mere.
Alt det skal man være villig til at blive en del af. Gør man det, så er det danske samfund et godt sted at være.
Første skridt på vejen er, at politikeren løfter samtalen og udvikler den.
Vi har mange udlændinge, der er kommet hertil og har integrereret sig, uddannet sig og taget arbejde. Jeg møder dem hver dag. Mange af dem føler stadig, at der er et “os og et dem” i samfundssamtalen.
Vi skal til at tale med dem og om deres historier. Vi skal anerkende deres indsats og italesætte dem som ligeværdig medborgere.
Der er så meget der kan gøres bedre på det her område. Første skridt er, at løfte debatten til et højere niveau.
Jeg synes at det er iøjefaldende, at et parti som Socialdemokratiet i de seneste år, stort set har påtaget sig det, der engang var højrefløjens udlændingepolitik. Det er blevet dagligdagspolitik for dem. Mange andre partier har det på samme måde.
Det understøtter min påstand om, at debatten ikke har udviklet sig. Den har blot flyttet sig på tværs af det poltiske landskab.
I konservative mener vi, at de der er villige til at blive den del af samfundet også skal have muligheden. Naturligvis i en balance, så vi ikke fuldstændig ukritisk åbner op for alle.
Vi skal tage imod i et samarbejde med FN, så vi får det antal vi reelt kan håndterer. Vi mener også, at vi skal hjælpe flygtninge i nærområdet. Det vil gøre, at vi kan hjælpe flere og også flere af dem der har desperat brug for hjælp.
Det er en god poltik og det er blandt mange andre ting, derfor jeg er medlem af konservative.