I debatten om den nye elevfordelingsaftale for gymnasier har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtalt, at aftalen vil medføre, at flere får opfyldt deres førsteprioritet.
Nu vise en analyse fra Kraka, at det forholder sig modsat.
Kraka skriver, at hvis aftalen havde været gældende i 2020, ville færre ansøgere til STX og HF have fået opfyldt deres førsteprioritet.
Den nye elevfordelingsaftale ændrer proceduren til fordeling af gymnasieelever, så det i fremtiden bliver et krav med en vis spredning på forældrenes indkomst inden for de såkaldte fordelingszoner i Odense, Aarhus og Hovedstadsområdet. Resten af landet bliver til såkaldte afstandszoner, og her er det primære formål med aftalen at sikre, at selv uddannelsesinstitutioner i tyndtbefolkede områder får elever nok til at kunne overleve. En strammere styring af hvert enkelt gymnasiums kapacitet, dvs. hvor mange elever de kan optage, er et afgørende redskab i den nye model.
Aftalen vil betyde, at nogle elever kommer til at gå på et andet gymnasium, end de ville have gået på, hvis de gamle regler fortsat var gældende. Børne- og undervisningsministeriet (BUVM) har estimeret, hvor stor en andel af elever der fik opfyldt deres førsteprioritet i 2020, og hvor stor en andel, der ville have fået opfyldt deres førsteprioritet, hvis de nye regler havde været gældende i 2020. BUVM gør imidlertid opmærksom på, at forskellen mellem de to tal bl.a. afspejler forskelle i opgørelsesmetoder og databegrænsninger. Af disse årsager kan beregningerne give et misvisende billede af aftalens effekt.
Krakas analyse har ikke samme udfordring. Analysen foretager en simpel beregning af, hvordan opfyldelsen af førsteprioriteter som minimum ville have ændret sig, hvis den nye aftale gjaldt i 2020. Beregningen viser, at de nye regler havde ført til færre opfyldelser af førsteprioriteter for ansøgere til STX og HF. Det gælder både i afstandszoner og fordelingszoner.