Vi skal passe på vores lokale fællesskaber; vores foreninger, idrætsklubber, lokale museer og spillesteder, sportshaller, musikskoler, biblioteker og teatre. Vores højskoler, hvor unge, voksne og ældre bliver klogere på sig selv og verden, ja, jeg kunne blive ved. Alt det, der binder os sammen.
Som en, der er opvokset i en mindre by som Fjerritslev, ved jeg, hvor meget de lokale kulturelle fællesskaber betyder for det sammenhold, som er så vigtigt, når man bor uden for en stor by.
Hvad ville vores lokalsamfund være uden? Svækker vi den økonomiske støtte til de fællesskaber, svækker vi noget af det, der binder vores lokalsamfund sammen.
Alt i alt ønsker Inger Støjberg at spare 800 mio. kr. på kulturen. Inger Støjberg pakker det ganske vist ind som, at hun blot ønsker at fjerne kunstnernes livslange ydelser og skære ned på Statens Kunstfond. Men det rækker ikke til 800 millioners besparelser. Og slet ikke, hvis det kun skal ramme hovedstaden.
Inger Støjbergs forslag vil betyde besparelser der, hvor vi bindes sammen lokalt, og hvor det vil gøre mest ondt. Det ønsker regeringen ikke.
Derfor var noget af det første, vi gjorde, da vi trådte i regering, at afskaffe de borgerliges årlige besparelser på kulturen. Og oven i det afsatte vi 400 mio. kr. ekstra over en årrække til kultur rundtom i hele landet.
Jeg synes derfor, Inger Støjberg skylder at være ærlig om, at hendes forslag om besparelser på kulturen vil ramme hårdt lokalt. Jeg tror skam nok, København ville klare sig. Men jeg er nervøs for, hvad så store besparelser vil gøre mod vores lokale fællesskaber.
Det er, som om Inger Støjberg tror, at der kun gives støtte til kunst i hovedstaden. Intet kunne være mere forkert.
Den statslige kunststøtte, som Inger Støjberg vil spare på, spiller sammen med kommuner i hele landet og har afgørende betydning for, at en række gode og bredt forankrede ordninger kommer det lokale kulturliv til gavn.
Et eksempel er Levende Musik i Skolen, som laver skolekoncerter i hele landet. De støttes gennem Statens Kunstfond med 25 mio. kr. årligt og sørger gennem samarbejdsaftaler med 63 kommuner for, at knap 240.000 børn og unge om året oplever en skolekoncert.
Der er også spillestederne, som støttes gennem Statens Kunstfond med cirka 60 mio. kr. årligt med den forudsætning, at der ydes et substantielt kommunalt tilskud, og at der er en lokal og regional forankring. I alt 68 kommuner yder støtte til statsstøttede rytmiske spillesteder.
Jeg kunne også nævne initiativer som litteraturfestival i Struer, fantasyfestival i Esbjerg, teater i børnehaver og på skoler og mange andre projekter, der udføres lokalt med statslig støtte. Fælles for dem er, at de udvikler kultur, der vises og lever lokalt i hele landet.
Vi har ikke brug for, at Danmark bliver splittet mere op i store og små byer – øst og vest.
Vi har brug for, at der er oplevelser, der samler os – og det er lige præcis det, kulturen gør allerbedst. Derfor skal vi passe på den.