Klimaet topper på dagsordenen, når der den 16. november skal stemmes ved kommunalvalget. En aktuel Voxmetermåling for Momentum offentliggjort i JP viser, at klima og miljø for første gang nogensinde er et af de tre vigtigste emner for vælgerne ved kommunalvalget. For de yngste vælgere er det endda det allervigtigste tema.
Helt i takt med vælgernes prioriteringer, og som det første land i verden, indgår stort set alle danske kommuner nu i et samarbejde, der skal indfri målene i Parisaftalen.
Fra at være et pilotprojekt for 20 klimakommuner har det på rekordtid udviklet sig til, at 94 danske kommuner nu er med. Der til kommer København, som er med på en lignende model bare for verdens store byer.
Dermed har stort set alle landets kommuner meldt sig ind i kampen for at blive klimaneutrale inden 2050, og parterne bag, Realdania, KL og de fem regioner, kalder de kommunale og regionale klimaambitioner for historisk høje.
– Klimasamarbejdet mellem kommunerne har aldrig stået stærkere. Jeg er rigtig stolt over, at det kommunale Danmark i den grad går i front, siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL.
Han peger på, at klimaudfordringerne skal løses lokalt, for klima handler også om at undgå vand i kælderen, om mindre støj og forurening fra grøn transport, om at genanvende affaldet og om legepladsen, der også afleder de store vandmængder.
Mens ikke mange for ti år siden forbandt kommuner med klimaindsats, så er det nu blevet en kommunal kerneopgave.
– De værktøjerne, vi bruger i projektet DK 2020, har vist sig brugbare først for en mindre kreds af kommuner og nu stort set dem alle, siger adm. direktør Jesper Nygård fra foreningen Realdania.
– Danmark er det eneste sted på jordkloden, hvor man bare tilnærmelsesvist er nået så langt. Det gør det muligt for den enkelte kommune at lave skarpe brugbare, lokale prioriteringer for klimaindsatsen for at blive CO2-neutral i 2050, siger han.