Regeringens nye afstandskrav til solceller ligner symbolpolitik efter Tv-programmet: “Ikke i min baghave”. Det ser ud som om, der lyttes, mens der fortsættes med at tillade, at landet plastres til med solcelleanlæg.
Solceller er et emne som skiller vandene. Modstanden bliver dog større og større rundt omkring i Danmark: Jeg undrer mig over, at alle dem som, som siger ja at plastre kommunen og landet til med solceller” ikke forholder sig til nogle interessante ting: Hvor kommer solcellerne fra, og under hvilke forhold er de lavet? Jeg satte fokus på det for flere år siden, og altså ikke bare fordi der snart er valg. For vi ved, at mange solceller produceres i Kina, hvor tvangsarbejde i Xinjiang er dokumenteret i bl.a. i ”Operation X”. Det er: Slaveri.
Alligevel stemmer partier, der ellers siger, de går ind for menneskerettigheder, arbejdsforhold og ansvarlighed projekterne igennem uden at stille kritiske spørgsmål til eks. kædeansvaret.
I Viborg Kommune har vi også set, hvordan vigtige hensyn som truede fugle og fredede flagermus først bliver opdaget efter godkendelser af et flertal i byrådet. Det sker samtidig med, at de samme politikere vil passe på naturen i andre sager. Der tales med to tunger, som det hedder.
Budskabet er enkelt: Nok er simpelthen nok. Vi bør stoppe HELT op nu, og lade det nye Byråd tage vare på hele Viborg Kommune.