24. oktober 2021

Silkeborg Kommune

Gamle privilegier betyder noget ved valget – også i Silkeborg

Først på ugen lancerede Altinget en interessant artikel. Den fortæller, hvordan valgmatematikken bag kommunalvalg fungerer til fordel for nogen og ulempe for andre. En valgmatematik drevet af den gode gamle belgier Victor D’Hondt, som i det 19. århundrede gik og gjorde sig tanker om, hvordan valgresultater skulle veksles til pladser i de folkevalgte forsamlinger. I ved, ham med D´Hondts metode.

I artiklen fra Altinget fortæller to af Danmarks fremmeste hoveder udi valgmatematik, at den metode kombineret med, at vi i Danmark kan lave valgforbund, giver nogle ret store skævheder, når vi oversætter vælgernes stemmer til antal pladser i f.eks. et byråd. De fortæller, at de gamle regler entydigt favoriserer de partier, som opstod i D´Hondts levetid. Det vil sige Venstre, Konservative og Socialdemokratiet.

I artiklen fra Altinget kommer et par eksempler fra rundt omkring i landet med skævheder, når vi kigger på valgresultatet fra kommunalvalget i 2017. Men ingen fra Silkeborg.

Men de er der.

To væsentlige af slagsen er, at både byrådet og økonomi- og erhvervsudvalget ville have været anderledes sammensat, hvis privilegierne fra gamle dage ikke stadig havde været her over 100 år efter, de blev vedtaget ved lov:

– Venstre ville i stedet for at få valgt 11 kun have fået valgt 10 byrådsmedlemmer. Den 11. plads i byrådet til V ville i stedet være gået til liste T, og dermed Teresa Jørgensen.

– Økonomi- og erhvervsudvalget ville med ni medlemmer have haft en helt anden sammensætning end efter valget i 2017. Udvalget ville have bestået af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Hverken Radikale, Konservative, Liberal Alliance eller Alternativet ville altså have fået plads i udvalget, som de fik det.

Man kan så gøre sig tanker om hvis og hvis.

Hvis valgloven ikke var forældet på grund af gamle partiers privilegier, ville Teresa Jørgensen altså have været en del af spillet omkring placeringen af borgmesterposten. Ville det mon have gjort en forskel?

Hvis valgloven ikke var forældet på grund af gamle partiers privilegier, ville Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten have haft flertal i økonomi- og erhvervsudvalget, men ikke i byrådet. Ville det mon have gjort en forskel?

Jeg tror faktisk, begge forhold ville have gjort en forskel de timer og dage efter valget, hvor posterne blev fordelt. Måske ligefrem med en anden borgmester som resultat? Og dermed også forskelle i den valgperiode, vi nu går ud af.

Sådan kan det gå, når gamle privilegier lægger til grund for lokalpolitikken. Godt gemt i forældede valglove.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN