27. oktober 2021

Ringsted Kommune

FGU skal bygge en ny hovedvej for 50.000 unge

DebatindlÌg af Henrik Hvidesten og Hanne Fischer, hhv. formand for FGU-Danmark, borgmester (V) i Ringsted og formand for FGU-Danmarks Direktør- og Rektorkollegium

Etableringen af 27 nye FGU-uddannelsesinstitutioner og 85 skoler over hele landet er resultatet af ÂťReform af det forberedende omrĂĽdeÂŤ i oktober 2017. FGU er for de unge, som af forskellige grunde ikke gĂĽr den lige vej fra folkeskolen til uddannelse og beskĂŚftigelse.

Der er brug for, at flere fĂĽr kendskab til, hvad FGU er, og hvem der gĂĽr pĂĽ uddannelserne.

Ellers er der risiko for at skabe for- tĂŚllinger om, at her er sidesporet for dem, som har det rigtig svĂŚrt. Dem, de andre ikke vil lege med. Intet kan vĂŚre mere forkert. I FGU’s første leveĂĽr har vi fĂĽet bekrĂŚftet, at billedet af vores elever er langt mere positivt og nuanceret.

10-20 procent af ungdomsürgangene oplever süledes af vidt forskellige ürsager vanskeligheder fagligt, socialt eller personligt, som spÌnder ben. Nogle har mødt store vanskeligheder i livet og har brug for sÌrlig hjÌlp. Andre har brug for et kÌrligt skub eller støtte. Andre ved ikke, hvad de kan og vil. FÌlles for dem alle er: Sikke mange og vigtige ressourcer, alle disse unge har at sÌtte i spil. Det er den viden, vi skal dele og stü sammen om.

BagtĂŚppet er centralt for vores velfĂŚrdssamfund. NĂŚsten 50.000 unge under 25 ĂĽr er ikke i gang med en uddannelse eller i beskĂŚftigelse. Det svarer til seks-syv procent af alle unge i den aldersgruppe, og det er en andel, som har vĂŚret stort set uĂŚndret siden 2005. Det er mĂĽlsat, at andelen skal vĂŚre halveret i 2030.

En hürd fødsel

Da FGU den 1. august fejrede et ürs fødselsdag, glÌdede vi os over, at vi har høstet solide erfaringer i opstarten. Det har vÌret en hürd fødsel. Da startskuddet lød den 1. august 2019, var tempoet rigeligt højt. Medarbejderne blev fusioneret ind i FGU stort set samtidig med, at eleverne ankom, og pü fü müneder skulle der ogsü etableres administrative systemer.

Vi arbejder stadig intensivt med at finde løsninger pü større udfordringer. Som eksempel er der brug for tal fra kommunerne om, hvor mange unge der forventes mülgruppevurderet til FGU, sü institutionernes kapacitet kan planlÌgges bÌredygtigt. Der skal ogsü findes økonomi til at udvikle lÌringsmiljøer og indrette bygninger, som passer til visionerne bag FGU.

Det er ingen hemmelighed, at netop bygningsomkostningerne er en stor udfordring. FGU har overtaget bygninger, hvor der aldrig har vĂŚret en politisk og ministeriel gennemgang. Bygningsomkostningerne for nogle FGU-institutioner ligger mellem 14 og 18 procent med et gennemsnit pĂĽ 12 procent, hvor omkostningerne for f.eks. VUC-sektoren gennemsnitligt er otte procent.

En af de store opgaver i de kommende ür bliver at udvikle samarbejdet mellem FGU og kommunernes ungeindsatser. Reformen har ført til strukturelle forandringer ogsü i kommunerne, og der opstür masser af spørgsmül undervejs. Vi vil fortsÌtte den gode dialog om mülgrupperne og indsatserne büde generelt og mere konkret om de enkelte unge. Er der spørgsmül pü vejen, sü lad os invitere politikere og eksperter med ombord og i fÌllesskab finde de optimale løsninger.

For at virkeliggøre reformens mülsÌtninger skal FGU-skolerne vÌre en integreret del af den lokale struktur. Mület er, at vi sammen skaber og investerer i de indsatser, der hjÌlper de unge videre til deres eget bedste og til vores fÌlles bedste.

Nür vi skal have visionerne ud at leve, bliver der ogsü behov for at tydeliggøre, hvad FGU er over for elever, forÌldre, borgere, folkeskoler og virksomheder:

Hvordan taler vi om de unge, hvor vi undgĂĽr Âťstemplet i pandenÂŤ?

Hvordan synliggør vi FGU i den lokale uddannelsesstruktur?

SpĂŚndende mulighed

Lad os et give et eksempel. Der har vĂŚret megen debat om brugen af terminologien Âťikke uddannelsesparatÂŤ for op mod hver tredje elev i forbindelse med vejledningen af unge om deres videre skolegang og uddannelsesvalg. Ville det vĂŚre en gevinst at tale om FGU for nogle af disse elever? I stedet for at blive erklĂŚret for Âťikke-paratÂŤ, bliver eleven erklĂŚret parat til FGU? Eleven og forĂŚldrene fĂĽr prĂŚsenteret en spĂŚndende mulighed frem for en negativ Âťikke-paratÂŤ-besked.

Vores mül er ikke at trÌkke flere elever til end nødvendigt, men eksemplet illustrerer, hvordan vi müske kan finde müder at italesÌtte FGU som et positivt tilbud frem for noget, man skal henvises til af kommunen, hvis man er svag.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN