1. december 2021

Randers Kommune

En folkeskole for alle

I dette indlæg bevæger jeg mig ud i noget, som altid har fyldt meget og altid vil fylde meget i lokalpolitik. Jeg tror, at stort set samtlige lokalpolitikere i landet har noget i denne retning stående på valgprogrammet:  ”En god og tidssvarende folkeskole, som alle børn og deres forældre kan føle sig velkomne i – og som giver børnene uddannelse og dannelse til det videre liv.”

DesvÌrre bliver den fine ambitionen ikke altid udlevet til 100 %. I Randers kommune er der en mangeürig tradition for et stort udbud af private alternativer. I Venstre hylder vi familiernes frie ret til at vÌlge den skole, de finder bedst for deres børn. Men det gør kun pligten til at arbejde for folkeskolen som et attraktivt valg sü meget større. Jeg har 6 ürs erfaring fra skolebestyrelse og erfaring med børn pü 3 forskellige skoler at byde ind med i den sammenhÌng. Det er langt fra nok til at besidde de vises sten, men det er nok til at jeg tør komme med et par forslag og holdninger. Vel vidende, at nogle mener noget andet.

Vi skal blive bedre til at samle erfaringer op, nür folkeskolen fravÌlges. Nür vi kender motiverne for at vÌlge et privat alternativ, kan vi bedre komme de forÌldre, der tvivler, i møde. Som jeg forstür det, samles disse erfaringer op i meget forskellig grad pü tvÌrs af kommunens folkeskoler lige nu. En bedre vidensopsamling er en omtrent gratis og lavthÌngende frugt at plukke.

Vi skal gentĂŚnke begrebet ”for alle”. Hidtil har der implicit i begrebet ligget en forventning om maksimal støtte til de svagest stillede elever, sĂĽ flest muligt kunne rummes i folkeskolen. Denne tendens blev meget tydelig, da vi for nogle ĂĽr siden fik begrebet inklusion indført. Men blandt ”alle” hører ogsĂĽ de ressourcestĂŚrke elever. Det er dem og deres forĂŚldre, der i høj grad vĂŚlger folkeskolen fra, nĂĽr de ikke føler, at deres behov bliver opfyldt. Eller nĂĽr de mange ihĂŚrdige forsøg pĂĽ at rumme alle medfører at uro i timerne og trivsel gør det svĂŚrt at lĂŚre noget. SĂĽ vi har fĂĽet inklusion og det er nok kommet for at blive, – men hvordan sikrer vi at inklusion af nogle ikke fører til, at andre føler sig ekskluderet? De ressourcestĂŚrke elever skal opleve udfordringer og anerkendelse og plads og ro til at lĂŚre.

Vi skal turde højne og synliggøre det dannende element i folkeskolen. Fra du er 6 til du er 16 ĂĽr skal ikke blot lĂŚre at regne og skrive. Du skal ogsĂĽ lĂŚre at indgĂĽ i sociale relationer. Du skal lĂŚre, at dine behov ikke altid kan blive opfyldt. Du skal lĂŚre at verden ikke tilpasser sig dig, – du skal tilpasse dig verden. Hvis vi gør mere ud af disse vĂŚrdier overfor bĂĽde forĂŚldre og børn, tror jeg meget kan vindes. SĂŚt udvikling af de sociale kompetencer i højsĂŚdet og drag forĂŚldrene ind i arbejdet. Hvis lille Viggo aldrig skal vente pĂĽ sin tur hjemme, kan han jo ikke forstĂĽ, at han skal i skolen.

Vi skal turde gribe om nÌldens rod og gøre det tidligt. Skolens ledelse mü ikke opleves som konfliktsky og nølende. Det skal helst vÌre südan, at et problem med trivsel eller uro i en klasse bliver italesat fra skolens side, lÌnge før forÌldrene begynder at tale om det udenfor skolens rammer.

Det var lige nogle tanker pĂĽ skoleomrĂĽdet. De skal betragtes som generelle og ikke specifikke for mit eget lokalomrĂĽde.

 


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN