27. oktober 2021

NĂŚstved Kommune

Uopfordret (radikal) grundlovstale

For andet ür i trÌk mü vi aflyse den tvÌrpolitiske fejring af Grundloven her i NÌstved  pü Axeltorv pü grund af det c-ord, vi efterhünden hader at bruge.

Der bliver med andre ord ikke nogle taler og sange og flag pü Axeltorv lørdag den 5. juni.

Og det er megaĂŚrgerligt.

Dels fordi vi stadig elsker at højtideliggøre den vigtigste lov, Grundloven,som tegn på vores demokrati – lidt højstemt og med patos- men så også fordi vores samfund er i voldsom udvikling i disse år, hvor det ville være gavnligt for alle- ikke blot folketingspolitikerne og lokalpolitikere- at stoppe op, og få sat nogle ord og tanker på om det stolte grundlag for vores nation nu faktisk holder.

Eller om det omsider er kommet dertil, at  grundloven trÌnger til et kÌrligt og  grundigt serviceeftersyn.

Og jeg er ganske vidende om hvor omfattende en sådan proces er – ikke blot i den almindelige debat mand og mand imellem, men også i den politiske virkelighed, hvor den rene pragmatisme, partipolitisk stemmemaximering og dagligdagen ikke altid synes at kunne mødes med de  højt svungne ord og idealer. Så en grundlovsdebat vil sætte mange politiske diskussioner i gang- diskussioner som på den korte bane kan risikere at splitte os, men som er nødvendige, så vi igen får et fælles grundlag som nation at eksistere på.

For tiden er nok  kommet. Siden man vedtog Grundloven i 1953 (første grundlov fik vi vedtaget i 1849)  er der faktisk güet 68 ür!- og hvilken udvikling af samfundet pü alle omrüder er der ikke sket siden da.

Nu afdøde radikale politiker Niels Helweg Pedersen püpegede, at den Grundlov vi har i dag udgør et forklÌdt folkestyre- ingen steder i grundloven omtales Danmark som en selvstÌndig stat eller at styreformen er demokrati/folkestyre.

Det udtrykkes i den noget gamle formulering, at den udøvende magt er hos ”kongen” og at kongen har den højeste myndighed over alle rigets anliggende- det er jo forkert og en formulering, der stammer helt tilbage fra den første grundlov, hvor enevælden skulle afmonteres. Jeg tror næppe, at vor elskede dronning vil have indsigelser imod at ”kongen” blev erstattet med ”regering”.

Der er en lang rÌkke andre forhold, der vil starte en (nødvendig) debat med den befolkningssammensÌtning vi i Danmark udvikler- f..eks. § 29 at valgret har kun den, der har dansk indfødsret OG fast bopÌl i riget, § 44 er til stadig debat i disse ür (ingen udlÌnding kan fü indfødsret uden ved lov)- og lad mig tage et sidste eksempel med: §72 hvor det nÌvnes at boligen er ukrÌnkelig.

På mange punkter er udviklingen i den faktiske førte politik her i C-tiden, hvad man kunne kalde ”grundlov-udfordrende”. Og derfor et rigtigt springbræt til en grundlovs debat:

Hvor langt mĂĽ og skal politikerne og ordensmagten gĂĽ for at sikre almenvellet pĂĽ bekostning af den enkeltes rettigheder? Hvilken rolle skal f.eks. domstolene spille i forhold til om lovene er i overensstemmelse med Grundloven?

Og endelig er en tilbagevendende diskussion er Danmarks forhold til de internationale konventioner: en moderne grundlov bør understrege, at Danmark arbejder for opbygningen af en international retsorden, som sætter retten over magten og bidrager til fred og sikkerhed i verden – og derfor også understreger, at de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, er en del af danske ret og skal håndhæves af danske myndigheder.

Så der er nok at tage fat på – en stor del af debatten kører jo allerede – uden at den i virkeligheden handler om Grundloven -men set fra mit synspunkt så ville det gavne os alle at få sat Grundloven på en moderne skabelon – det ville sikre os tryghed og sikkerhed for vores samfundsliv.

God og spĂŚndende grundlovsdag til os alle.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN