3. december 2021

Næstved Kommune

Det ku’ være så godt 

Næstved er en af de største byer på Sjælland, vi har ramt en stilstand, hvor meget lader vente på sig.

Nu er der snart valg og der skal du træffe en vigtig beslutning af afgørende betydning.

Det Næste Næstved skaber vi sammen, politikerne kan ikke gøre det alene.

Siden sidste kommunalvalg har Næstved Havn været under vingerne på havneformand Kristian Skov-Andersen. Havnens resultater kan både ses og mærkes. Resultatet af havnedriften er nemlig vokset mere end 8 gange siden forrige havneformand Per Sørensen slap tøjlerne. Det må siges at være en præstation ud over det sædvanlige.

Forestil dig nu at det sammen udvikling kunne ske ikke bare på havnen men i hele kommunen.

Det ku’ være så godt.

Næstved kommune skal vækste, men på en kontrolleret måde så vi undgår eksempelvis tomme boliger.

Udviklingen skal strække sig til hele kommunen fra centrum til Fuglebjerg, Karrebæksminde, Mogenstrup og alt derimellem.

Kort sagt fremgang også på landet.

Der skal være klar og tydelig kommunikation mellem erhvervslivet, borgerne og kommunen for det er jer vi er her for.

Når vi fremover tænker Næstved, vil vi tænke på fremdrift, styrke, stolthed og venlighed fremfor stilstand, udligningskroner, bureaukrati og lukkethed.

Det ku’ være så godt, men det kræver at borgmesterkæde skifter skuldre.

I Det Næste Næstved er alt muligt.

Mikkel Agerskov Jørgensen
Kandidat for V ved KV21
Sjølundshøj 1
4700 Næstved


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN