25. april 2024

Leif Gjørtz Christensen

Jeg har siddet i byrådet i Odder for Enhedslisten i denne periode. Vi har konsekvent arbejdet for at udvikle nærdemokrati og borgerinvolvering, sikring og udvikling af velfærdsområderne og mere biodiversitet og vil natur.

Vi har stillet 25 forslag til byrådsbeslutninger og omkring halvdelen er blevet vedtaget, herunder borgerrådgiver, borgerforslag (sammen med SF), Stop for resultatlønnens konsulenter på socialområdet, Nedsættelse af Tunø-udvalg med ø-boere, Miljørigtig færge til Tunø og mere.

Vi har arbejdet for Skovrejsning i Boulstrup, for minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet og sagt nej til løbende nedskæringer på velfærdsområderne (“hverdagseffektiviseringer”) mm.

Lidt om mig selv: Ud over at sidde i byrådet, er jeg formand for Sind Odder, Sind Region Midtjylland og formand for VSK Aarhus fodbold, der er en af Jyllands største fodboldklubber. Jeg gik på efterløn i 2015 efter at have være direktør i Viborg kommer (2009-2014), Socialchef i Aarhus kommune (2002-2009) og Socialpyskiatrichef i Aarhus Amt (1992-2002), Forstander på dag- og døgntilbudet Katrinebjerg (1989-92) og Lektor på Den sociale højskole i Aarhus (1977-1989). Jeg var medlem af Aarhus byrådet fra 1983-1994 først for VS og derpå for Enhedslisten.


DebatSiderne
MØD DIN LOKALE KANDIDAT • DELTAG I DEBATTEN